Carl's glade drenge
Teddy Kelm's far - klaveret




Mit foto af det gamle Hornung og Møller klaver



Dennis Dehnhardt ved Jomfruburets Reunions arrangement den 14. januar 2012.



Pelle Kelm, Ole Bredahl og Teddy Kelm

Holgers Foto Stribe nr. 94

Verden er lille!

I Foto Stribe nr. 93 skrev jeg om Lime Light og orkesterlederen Teddy Kelm.

Jeg skrev om Teddy's far Carl Kelm, som spillede i Carl's Glade Drenge. Jeg nævnte deres klaver, som jeg tilfældig så i sommer hos Frank østergaard-Madsen, hvis mor er kusine til Teddy Kelm.

Dette reagerede Dennis Dehnhardt på, da det var hans far Gerhard Dehnhardt, som spillede på klaveret i Carl's Glade Drenge.

Verden er lille!

Denne historie synes jeg bør fortælles. Derfor bringer jeg den her, som en knopskydning til Foto Stribe nr. 93.

I sommers kom jeg i forbindelse med Frank østergaard-Madsen, som har det gamle klaver stående.

Franks morfar var Børge Kelm, som er lillebror til Carl Kelm.

Det forklarer historien om klaveret, som Dennis far Gerhard Dehnhardt har spillet på i Carl's Glade Drenge.

Dennis Dehnhardt spillede i Blow Up og hans storebror Poul Dehnhardt var trommeslageren i Walkers.

Billedet af Dennis Dehnhardt tog jeg ved Jomfruburets Reunions arrangement den 14. januar 2012.

Klaveret eksisterer heldigvis stadig. Jeg tog et par billeder af det, da jeg besøgte Frank østergaard-Madsen. Man kan se, at det er et Hornung og Møller klaver.

Det må være skæbnen, der har krydset vore veje, så denne historie kan fortælles.

Både Teddy Kelm og Dennis Dehnhardt er ud af musikfamilier. Evnen til at spille er nok noget arveligt!

Teddy Kelm har været i pigtrådsverdenen hele sit liv. Ligesom Johnny Reimar, Ole Bredahl, Steen Bergstrøm, John Andersen, og mange flere - nævn dem!

Med venlig hilsen
Holger Hagelberg

OBS! Mine billeder må bruges efter forudgående aftale med mig!


Book et 60'er orkester gennem Scanart Music på 21 61 23 23