The Clidows første større koncert med Peter Belli og Jerry Williams.


Medlemmer af The Clidows og Rivalerne til lydprøve før koncerten
Til højre ses Peter Belli og Jørgen de Mylius



Til venstre: Jørgen de Mylius fyrer en 'kineser' af, jeg hjalp ham
Til højre: Peter Belli deler bladet Hit ud i salen



Black Stones på scenen



The Clidows i Århus Hallen 1965



The Clidows i Århus Hallen 1965



Til venstre: Jerry Williams i Århus 1965
Til højre: Peter Belli i Århus 1965.



The Clidows på vej mod stjernerne



Sådan skrev bladet 'Hit' om koncerten i Århus i 1965

Holger's Foto Stribe nr. 8.

Kære Alle der følger 'Holger's Foto Stribe'.

Efter at være blevet Københavnsmestre i Beatmusik, så begyndte jobbene at rulle ind. The Clidows fik plade kontrakt med Sonet - det vender jeg tilbage til i en senere Foto-Stribe! Her havde Sir Henry and his Butlers også pladekontrakt.

Deres manager hed Niels Hastrup. Han havde solokontrakt med Sir Henry and his Butlers ligesom jeg havde med The Clidows. Begge bands kom fra Frederiksberg. Sir Henry and his Butlers var på det tidspunkt allerede rigtig store. Niels og jeg fik et godt samarbejde, og Niels hjalp mig med gode råd.

Niels Hastrup arrangerede en koncert i Århushallen den 3. lørdag i januar 1965. Hoved navnet var Jerry Williams fra Sverige, samt Peter Belli og Rivalerne, The Clidows og The Black Stones vistnok med Tobias. Konferencier var Jørgen de Mylius. Vi mødtes alle tidligt om morgenen og kørte i en bus til århus. Det var på denne tur, at jeg kom til at kende Jørgen de Mylius.

Vi ankom til Århushallen ved to-tiden. Man gik i gang med at stille bag gear op og lave lydprøver. Se billedet hvor Jørgen og flere af orkestermedlemmerne sidder og lytter på prøverne. Det er fra venstre lead guitar Fnuggi, trommeslager Finn Grindorff, begge fra The Clidows, Niels og Per Frost fra Rivalerne, forsangeren John Kjærgaard fra The Clidows, Peter Belli og sidst Jørgen de Mylius.

Vi havde fået en stak Hit blade med for at dele dem ud til publikum. Vi hjalp med at lægge dem på stole sæderne. Se Peter Belli dele Hit ud og se sig selv på et stort billede i Hit.

Mens der var lydprøver gik Jørgen og jeg udenfor. Det viste sig, at vi havde den samme passion for fyrværkeri, og at Jørgen havde nogle kinesere liggende i lommen fra nytåret. Dem måtte vi naturligvis fyre af.

Koncerten var vist udsolgt og var en stor oplevelse. The Clidows havde nu fået en flyvende start efter Københavns Mesterskabet. De spillede på de nye guitarer, som var en af præmierne - lånt for en periode på et år af Larsson.

Det var Black Stones, der varmede op, så kom The Clidows, som havde taget deres dress med høje hatte på. Derefter var det Peter Belli med Les Rivals, og til slut hovednavnet Jerry Williams, som var kendt for mange gode melodier. Det var et flot show, hvor han svingede mikrofonen i en cirkel ud mod publikum.

Vi overnattede i Århus og havde lidt tid om formiddagen før bussen kørte mod København. De sidste billeder er fra hjemturen - før eller under - de var lidt vilde de der 'Clidows' - super tur.

Der er flere billeder at se på denne hjemmeside www.scanart.dk under foredrag, hvor jeg viser et lille udpluk af mine billeder fra hele perioden i 60erne.

Mvh
Holger

OBS! Mine billeder må bruges efter forudgående aftale med mig!

(24.8.20)


Book et 60'er orkester gennem Scanart Music på 21 61 23 23