USA rejse


Buffalo University afholdt i efterårsferien koncerter med store navne



Buffalo University havde Janis Joplin på programmet

Holger's Foto Stribe nr. 73

Kære Alle der følger 'Holger's Foto Stribe'.

Jeg blev en 'fri mand' i august 1968, da jeg trådte af som sergent i Flyvevåbnet.

Jeg var blevet maskiningeniør i 1966, og som sådan havde jeg gjort 2 års tjeneste efter særordningen for ingeniører i Flyvevåbnet.

Mange ingeniører tog job i USA i 60'erne, og jeg ville undersøge mulighederne. Derfor rejste jeg med den danske afdeling for 'People to People' til USA den 16. august 1968.

Jeg var med en gruppe fra Odense, og vi kørte med Greyhound Bus fra New York til Miami og retur til NY.

Vi blev indkvarteret privat hos mange søde mennesker og fik spændende oplevelser.

Det første stop var i Akron Ohio, hvor vi så det årlige sæbekasseløb.

Jeg var jo (ung ingeniør), så ved næste stop i Betlehem blev jeg indkvarteret hos et ældre ægtepar, hvor han var ingeniør.

Han havde været projektleder hos Betlehem Steel, som byggede Rainbow Bridge ved Niagara Falls.

Hvorfor fortæller jeg alt det? Jo, fordi jeg blev overflyttet efter de 3½ uge til det næste charterhold - man må godt blive længere - 5% af belægningen på et charterfly.

Jeg tog til Buffalo og boede hos min kusine og hendes familie. Hendes mand var læge og studerede på Buffalo University.

Igennem ham blev der organiseret studie besøg for mig hos de store firmaer som General Electric, General Motors, Kodak m.fl.

Jeg husker, at der var ansat ca. 40.000 på Kodak, og når man skulle rundt til forskellige afdelinger i 'Kodak Byen', så var der busruter.

Den sidste uge af mit ophold i Amerika var der efterårsferie.

Buffalo University afholdt i efterårsferien hver dag flere koncert med store navne.

Jeg har et klip i min scrapbog om denne koncert uge, som jeg har vedhæftet i denne Foto Stribe nr. 73. Her kan man læse om hvem der optrådte.

Læg mærke til, at om onsdagen var det The Chambers Brothers, som havde et særligt lysshow.

Jeg vil i næste Foto Stribe vise nogle af mine billeder med The Chambers Brothers.

Den sidste koncert var om lørdagen, og den var med Janis Joplin.

Den næste dag søndag fløj jeg til New York for derefter næste dag mandag at flyve til Danmark.

Jeg fløj fra Buffalo søndag eftermiddag. Med det fly var 'Janis Joplin og The Big Brother and the Holding Company', og jeg kom til at sidde ved siden Janis Joplin.

Vi fik talt en masse om koncerter, og jeg fortalte om Danmark. Jeg har desværre ikke nogen billeder af os sammen.

Jeg fik et visitkort til hendes agent i New York, og tog derhen på Broadway om mandagen inden jeg fløj hjem til Danmark om aftenen.

Mvh
Holger

OBS! Mine billeder må bruges efter forudgående aftale med mig!


Book et 60'er orkester gennem Scanart Music på 21 61 23 23