Farvebilleder med The Clidows






Til højre er det Helmuth, Krølle og mig







Holger's Foto Stribe nr. 61

Kære Alle der følger 'Holger's Foto Stribe'.

The Clidows sluttede deres karriere med Torben Larsen som orkesterleder.

Vi havde et rigtigt godt og fortroligt samarbejde 'Et ord var et ord', og vi blandede os ikke i hinandens arbejde med The Clidows. Det var en fornøjelse.

Det hele startede på Den Runde i Rørvig. Vi mødtes et par dage før ved det årlige Asfaltbal i Nykøbing Sjælland, hvor de sagde, at de spillede godt og at de gerne ville på den Runde.

Det kørte jeg ned på min Scooter - en Vespa Gran Sport - og talte med ejeren af den Runde John Neumann, og han sagde, at de bare kunne komme.

Det kan I læse mere om på mine første Foto Striber, som Poul Nowack har bragt på sin side 'Fan Klub for dansk Pigtrådsmusik', og som er genoptrykt på men hjemmeside www.scanart.dk under rubrikken Foto Striber!

Jeg slutter rækken af Foto Striber med The Clidows ved at vise en række farvebilleder, som jeg tog af The Clidows.

Jeg viser bl.a. et billed af mig selv sammen med Helmuth og Krølle. Jeg lånte et Rollei Flex i Polyteknisk Fotoklub til at tage 6x6 favedias, som kan ses her.

Jeg har medtaget en omtale i ålborg Stifttidende, som brugte det ene af de viste billeder, hvor the Clidows står i deres røde jakker foran Dronningeporten til Dyrehavsbakken.

Billedet er i s/h var i forbindelse med at Fnuggi og Krølle fik The Clidows til at genopstå ved nogle koncerter bl.a. i Madam Blå i det tidligere Valhalla for ca. 20 år siden.

The Clidows var et 'rigtigt' Bakke-orkester. Jeg tænker på The Clidows og Valhalla, når vi holder Tirsdagspigtrådskoncerter på Bakken.

Deres genopståen i nullerne vender jeg tilbage til i en meget senere Foto Stribe, når jeg når så langt.

Nu begyndte andre grupper at melde sig i mit musikbureau 'Hagelberg Booking' og jeg fik flere 'bookere' til at hjælpe mig.

Det kommer der mere om i de næste Foto Striber.

Tak for jeres interesse.

Mvh
Holger

OBS! Mine billeder må bruges efter forudgående aftale med mig!


Book et 60'er orkester gennem Scanart Music på 21 61 23 23