The Animaters blev populære


Redaktionel udklip fra Næstved Tidende 1967



Redaktionel udklip fra Villabyerne den 1. februar 1967



Annonceudklip hvor Animaters er hovednavnet 1967



Annonceudklip fra 1967, Animaters var et af tidens mest populære bands

Holger's Foto Stribe nr. 57

Kære Alle der følger 'Holger's Foto Stribe'.

The Animaters fra Næstved blev et af Dyrehavsbakkens faste orkestre i Valhalla.

Deres orkesterleder Per Rinck-Henriksen har hjulpet mig med at skrive lidt om dem i den følgende beretning:

Her lidt facts om Animaters:

Først det lokale stof fra Næstved: Vi blev kåret som 'Populæreste Gruppe' ved Sydsjællands Mesterskaberne i Beatmusik i foråret 1965.

Vi gik kort derefter i gang med at etablere en lokal popklub i Næstved, Speakeasy Club, sammen med et andet lokalt orkester, The Pimpernels.

Vi lejede lokaler i en afholdsloge på Vordingborgvej i Næstved, og holdt åben 3 dage om ugen, onsdag og fredag aften samt søndag eftermiddag.

Det blev en stor succes, og vi havde i løbet af 1965 opbygget en medlemsbase på knap 3.000 medlemmer.

Jeg kan se på optegnelserne, som Jørgen Billing, forsanger i Scouts fra Ringsted, har udgivet, at Animaters spillede op til 8 jobs på en måned.

Vil spillede afvekslende med Pimpernels og havde ofte andre orkester booket også, både lokale bands og større navne som Defenders, Melvis og udenlandske grupper.

I sommeren 1966 var det desværre slut med at leje lokalerne, da sundhedsmyndighederne stillede nye krav til antallet af toiletter etc. som Logen ikke kunne honorere. Det er desværre sket andre steder!

I et samarbejde med Næstved kommune fik vi så til gengæld lov at leje lokaler på Kildemarksskolen, så vi bruget de resterende måneder i 1966 til at fremstille bannere, sænket loftslys etc. som kunne forvandle en kedelig gymnastiksal til et festlokale.

8.1.1967 kunne The Animaters så slå dørene op til det første arrangement, hvorpå vi fortsatte med arrangementer hver 14. dag.

Det var fortsat uden alkohol, men visse personer havde en opfattelse af, at hvad der ikke var tilladt i en afholdsloge, det måtte man godt i det skjulte på en folkeskole!

Det gav os en del problemer, og da der tillige i løbet af efteråret blev begået hærværk på skolen område, valgte vi i november at stoppe efter en fantastisk koncert med Harlem Kiddies.

Det var alt i alt to et halvt travle år med masser af jobs.

Når vi lægger alt det til, som Hagelberg Booking (senere Scanart Music) leverede (Valhalla på Bakken, Hit House, Le Carrousel, Star Club, Club 6 samt en del job i Jylland), var vi nok et af de danske pigtrådsorkestre, som spillede flest jobs.

Samtidig prøvede vi at holde fast i at øve 3 gange om ugen, så det er lidt af et under, at det lykkedes os samtidig at gennemføre uddannelser og passe job.

Tak til Per for denne beretning.
Vi havde et godt samarbejde.

PS Jeg er kommet på Facebook under facebook.com/holger.hagelberg

Mvh
Holger

OBS! Mine billeder må bruges efter forudgående aftale med mig!


Book et 60'er orkester gennem Scanart Music på 21 61 23 23