'The Sevens' fra Schweiz spillede i
Valhalla på Dyrehavsbakken i juli 1966


The Sevens fra Schweiz foran Valhalla på Bakken 1966



'Red River Boys' og 'The Sevens' foran Valhalla på Bakken 1966


Pierre Aebischer og Pino Gasparini på Valhallas scene i 1966



Pino Gasparini og Pierre Aebischer fra 'The Sevens' 1966



Der var trængsel på dansegulvet i Valhalla når 'The Sevens' spillede



Trommeslager i 'The Sevens' Nando Gasparini i Valhalla 1966

Holger's Foto Stribe nr. 44.

Kære Alle der følger 'Holger's Foto Stribe'.

I fortsættelse af Foto Stribe nr. 43, hvor jeg viste kopi af den store omtale på ca. 10 sider i popbladet POP, så viser denne Foto Stribe nr. 44 billeder fra The Sevens optræden i Valhalla på Dyrehavsbakken i slutningen af juli 1966.

The Sevens tur til Danmark var baseret på, at de selv havde guitarer med, men kunne spille på bag gear fra andre grupper. Som det fremgår af vedhæftede billeder, så spillede de sammen med Red River Boys, som de er fotograferet sammen med foran Valhalla.

Guitaristen Pino Gasparini og trommeslageren Nando har samme efternavn Gasparini, som lyder italiensk, og tyder på, at de er brødre.

Jeg har været inde i Thomas Gjurups opslagsværk 'Hit House Bogen', hvor jeg kan se, at de spillede i Hit House i perioden 7. juli til 16. juli 1966, og at de i den periode spillede sammen med følgende bands - The Hitmakers, Swinging Blue Jeans, Peter Belli og Rivalerne, Joe E. Carters Group, The Defenders, Red Squares og Boom Boom Brorthers - skrevet i tidsmæssig rækkefølge.

The Hitmakers spillede sammen med Sevens de første 3 dage. I bogen har Thomas afbildet The Sevens LP og 4 singler. Efter Hit House tog de til Valhalla på Dyrehavsbakken, hvor jeg har taget alle billederne til denne Foto Stribe nr. 44.

The Sevens havde et flot sceneshow og gjorde sig bemærket hos pigerne. De 8 dage i Hit House gjorde dem kendte på kort tid. Det blev til flere avisomtaler bl.a. i Aktuelt, som jeg vil bringe på et andet tidspunkt.

Place Pigalle var jo den førende dansehal med pigtrådsmusik på Dyrehavsbakken, men jeg synes, at vi i Valhalla fulgte med. Med The Sevens og The Other Them havde Valhalla løftet 'barren' og gjort sig bemærket.

PS Jeg er kommet på Facebook under facebook.com/holger.hagelberg

Mvh
Holger

OBS! Mine billeder må bruges efter forudgående aftale med mig!


Book et 60'er orkester gennem Scanart Music på 21 61 23 23