Hulkort hilsen til bladet Hit



Et hulkort som dette, var ny hot teknologi i starten af 1960'erne,
teksten er: 'EN HULKORTSHILSEN TIL HITS LAESERE FRA THE CLIDOWS'



En hilsen pr. hulkort fra The Clidows til musikbladet Hit's læsere var en god idé,
som bladet belønnede med en helside omtale

Holger's Foto Stribe nr. 32.

Kære Alle der følger 'Holger's Foto Stribe'.

Sidste Foto Stribe var om barberingen af Torben og John under en koncert. Som manager for The Clidows skulle jeg bl.a. sørge for at lave PR. Det gjaldt om at få omtale i pressen af orkestret.

Det hjalp mig, at jeg fotograferede, så jeg kunne illustrere mine historier med billeder af The Clidows, og de andre orkestre, som jeg siden blev manager for.

Jeg læste til maskiningeniør i perioden 1962 til 1966 på Ingeniør Akademiet. Det var i den periode, hvor jeg blev impresario for The Clidows og derved kunne tjene til studierne.

I studietiden stiftede vi bekendtskab med computere og hulkort. Da vi sad og lavede inddata til et program, så fik jeg den ide at lave et hulkort, hvor der stod: 'EN HULKORTSHILSEN TIL HITS LAESERE FRA THE CLIDOWS'.

Jeg lagde det i en kuvert sammen med et af mine billeder med den nye trommeslager Max bag sit trommesæt set bagfra. Kuverten blev sendt ind til redaktionen af bladet Hit, som syntes, at det var en sjov ide, og det gav igen omtale.

Når vi den gang sad med sådan et hulkort i hånden, så var det svært at forestille sig, hvor meget datateknologien skulle få af betydning for fremtiden.

Mvh
Holger

OBS! Mine billeder må bruges efter forudgående aftale med mig!


Book et 60'er orkester gennem Scanart Music på 21 61 23 23