2 medlemmer tager afsked med The Clidows


Trommeslager Finn Grindorf får sig en kop kaffe og en snak med bassisten John 'Krølle' Werner Petersen



Helmuth Ozolins, John 'Krølle' Werner Petersen og Holger Hagelberg



The Clidows æres-skilt hænger på Lyngkroen



The Clidows skiltet på Lyngkroen. Kan også ses på Rock Museet 'Memory Lane'

Holger's Foto Stribe nr. 28.

Kære Alle der følger 'Holger's Foto Stribe'.

I starten af 1966 besluttede 2 af den faste garde i The Clidows at stoppe. Først var det trommeslageren Finn Grindorff og kort tid efter bassisten John Werner 'Krølle' Petersen.

Finn Grindorff havde en lille vognmandsforretning, og han havde vist nok at se til. 'Krølle' - John Werner Petersen sagde stop, fordi han skulle være far. The Clidows havde oprindeligt været et rent Frederiksberg orkester indtil Helmuth Ozolins kom til som guitarist.

Det var 'Krølle', som var uddannet maskinsnedker, der sammen med orkesterlederen Torben Larsen, der var uddannet elektromekaniker, fik bygget The Clidows særegne guitarer.

Krølle lavede bagstykket i til opsætning af metalskiltet 'The Clidows', som han forærede mig ved markeringen af 50 året for min start i Underholdningsbranchen på Den Runde i 1964.

Metalskiltet havde jeg selv lavet i sin tid på Titan Støberiet i 1965, som lå på Tagensvej. 50 året blev omtalt på en halv side i Børsen 24.7.2014. Omtalen kan ses her på min hjemmeside.

Markeringen af 50 året skete på Lyngkroen mellem Rørvig og Nykøbing Sjælland, ikke langt fra Den Runde. Her gav Fnuggi og Krølle ca. 5 numre sammen med 'Sir Henry and his Butlers'.

Skiltet på den nye træplade blev hængt op i den store sal på Lyngkroen, hvor det stadig hænger. Selve metal skiltet kan også ses på Rock Museet 'Memory Lane' på Fuglsøcentret ikke langt fra Ebeltoft.

Jeg har været inde i mit fotoarkiv og fundet nogle af de sidste billeder med trommeslageren Finn Grindorff og med bassisten 'Krølle', som er vedhæftet denne Foto Stribe nr. 28.

Billedet af Finn er s/h, som alle mine viste billeder, medens billedet af 'Krølle' er i farver. Her ses Helmuth og jeg stå sammen med Krølle.

Der er flere billeder at se på denne hjemmeside www.scanart.dk under foredrag, hvor jeg viser et lille udpluk af mine billeder fra hele perioden i 60'erne.

Mvh
Holger

OBS! Mine billeder må bruges efter forudgående aftale med mig!


Book et 60'er orkester gennem Scanart Music på 21 61 23 23