The Clidows anlagde skæg


John Kjærgaard med fuldskæg i bladet Top Pop



Billedet af John Kjærgaard ved spejlet blev også anvendt i Hit



John Kjærgaard og Torben Larsen fremviser skæg i Ekstra Bladet og Frederiksberg Bladet



Tegning i BT af John Kjærgaard med skæg


Holger's Foto Stribe nr. 26.

Kære Alle der følger 'Holger's Foto Stribe'.

I efteråret 1965 blev det populært for orkestrene at anlægge sig skæg. De kopierede f.eks. Dick Taylor og Viv Prince fra 'The Pretty Things'. Herhjemme var den første pigtråds musiker, der lagde sig skæg til, Lars Koefoed, som på det tidspunkt spillede i 'Melvis and his Gentlemen'.

Hos 'The Clidows' var det forsangeren John Kjærgaard og rytmeguitaristen Torben Larsen, som anlagde sig skæg.

Det benyttede jeg til at lave noget PR på. Det blev omtalt flere steder, som det kan ses af vedhæftede billeder.

Det gjaldt for mig som deres manager at finde på historier, der kunne give presse omtale. Man skulle hele tiden holde gryden i kog.

Jeg fotograferede jo meget, så det var let at lave billeder, om det der skete. I omtalen i BT af 'The Clidows' optræden i Africano i Esbjerg var der en tegning, som tydeligt viser, at forsangeren John har fået skæg.

Det var der ikke mange af Pigtrådsmusikerne, der havde skæg. Det var først et par år senere, da Folkemusikken og 'Flower Power' blev populært, at man så mange musikere med skæg.

Der er flere billeder at se på denne hjemmeside www.scanart.dk under foredrag, hvor jeg viser et lille udpluk af mine billeder fra hele perioden i 60'erne.

Mvh
Holger


OBS! Mine billeder må bruges efter forudgående aftale med mig!

(24.8.20)








Book et 60'er orkester gennem Scanart Music på 21 61 23 23