The Clidows indspillede plade nr. 2 på
Sonet i efteråret 1965


The Clidows 2. pladeudgivelse. Coverets for- og bagside er fotograferet af mig
ved porten til Holmens Kirke (1965)



Annonce og anmeldelse af The Clidows nye pladeudgivelse i musikbladet Hit nr. 22. 1965



BT skriver 'Det er en god plade, Clidows er kommet med ...' (13. 10. 1965)



Aktuelt skriver '- frisk og meget pågående ...'
om The Clidows anden plade (14. 11. 1965)



Sonets 'sticker' vedrørende indspilningen af The Clidows anden plade



'Sjov idé' siger Ude og Hjemme om pladecoveret (nr. 48. 1965)



Læserbrev skrevet af Edith Jørgensen i Ekstra Bladet (1965)



Læserbreve i Ekstra Bladet 1965, skrevet af Anitta Pedersen og Jørgen Frederiksen



The Clidows forsanger John Kjærgård spillede normalt guitar,
men beherskede også banjo. Omtale i Hit nr. 21. 1965,
samt min annonce for The Clidows i Hit nr. 22. 1965

Holger's Foto Stribe nr. 23.

Kære Alle der følger 'Holger's Foto Stribe'.

I efteråret 1965 indspillede The Clidows med sin nye guitarist Helmuth Ozolins deres singleplade nr. 2.

Titlerne var 'Our little Rendevous' og 'Don't ask me what I say'. Indspilningen foregik igen i Rosenbergs studie i Bispebjerg Biograf.  

Jeg har ikke så mange billeder fra den periode, men har klip fra min scrapbog, som jeg har affotograferet.

Der er også et par læserbreve.

Jeg fotograferede The Clidows til pladeomslaget inde ved Holmens Kirke.

Det blev taget foran stål porten ud mod vejen Holmens Kanal, hvor The Clidows stod udenfor med ryggen mod kirken. Derefter gik jeg ind bag porten og fotograferede dem fra bagsiden, hvor man kan se dem gennem stålportens gitter.

Sonet brugte mine billeder til pladeomslaget. Billederne blev til forside og bagside af pladeomslaget. Det gav bl.a. en omtale i ugebladet Ude og Hjemme, som er vedhæftet denne Foto Stribe.

Det gjorde pladen speciel, fordi det ikke var prøvet før, at man så orkestret både forfra og bagfra, når man vendte pladeomslaget.

Læg mærke til guitaren, som er stillet op ad stålporten på bagsiden af omslaget. Det er en af The Clidows selvbyggede guitarer.

I en anmeldelse nævnes bagside nummeret 'Don't ask me what I say' som god Pigtrådsmusik. Lige efter min smag - og jeg synes, at det nummer skulle have været på A-siden!

Jeg har lige talt med John Werner 'Krølle' Petersen, bas, som var med ved indspilningen. Krølle fortalte, at 'Don’t ask me what I say' sad lige 'i skabet' både med instrumenter og sang ved første indspilning. Det var ret usædvanligt.

Jeg tror, at det er derfor, at man mærker dynamikken, når man hører single pladen. De indspillede nummeret flere gang, men det stod klart, at den første indspilning havde fået 'hele armen' og var bedst.

I efteråret 1965 anlagde forsangeren John Kjærgaard og orkesterlederen Torben Larsen, rytme, sig skæg. Det blev kommenteret i et af vedhæftede læserbreve. Jeg tror ikke, at der var nogen særlig grund til det - ikke andet end, at det skulle prøves!

Der er flere billeder at se på denne hjemmeside www.scanart.dk under foredrag, hvor jeg viser et lille udpluk af mine billeder fra hele perioden i 60'erne.

Mvh
Holger

OBS! Mine billeder må bruges efter forudgående aftale med mig!


Book et 60'er orkester gennem Scanart Music på 21 61 23 23