The Clidows,Valhalla, Torben kæmmer forsanger John
Frederiksberg Bladet fulgte The Clidows tæt. Artikel fra nr. 29, 1965
Til De studerendes byPHest i København bookede jeg mange af tidens bedste orkestere.
Her ses en annonce for begivenheden indrykket i Politiken d. 22. 8. 1965
Svenne Hedlund fra The Hepstars havde Danmarks premiere i 1965
Redaktionelle klip om: Parkdans i Enghaveparken og pigtrådsballer i Dyrkøb og Regensens gård. 1965
Politiken skriver om The Clidows i Studenterforeningen og en
annonce for parkdans i Enghaveparken, hvor The Clidows er hovednavnet. 1965
Holger's Foto Stribe nr. 21.
Kære Alle der følger 'Holger's Foto Stribe'.
Jeg har været inde og blade i min scrapbog og fundet vedhæftede klip fra Efter Sommeren 1965, hvor The Clidows stadig spillede i Valhalla. Dyrehavsbakken lukkede den sidste eller næstsidste mandag i august. Det gav en ekstra god dag i sæsonen. Tilsvarende var det ved åbningen, som i mange år var den sidste fredag i april.
På billedet ses The Clidows i Valhalla. Det er orkesterlederen Torben, som friserer forsangeren John’s hår. De andre er fra venstre Krølle, bas, Palle Finderup, single guitar og yderst til højre Finn Grindorff, trommer.
Jeg startede med at læse til ingeniør i 1962 og var medlem af Studenterforeningen. Den lå den gang på den prominente adresse på hjørnet af H. C. Andersens Boulevard og Studiestræde.
Jeg startede mit musik bureau 'Hagelberg Booking', som siden kom til at hedde 'Scanart Music', hjemme fra mine forældres lejlighed i Blidahpark i Hellerup i 1964.
Studenterforeningen var et fantastisk sted - musik og underholdning i flere etager. Jeg fik hurtigt foden indenfor, og bookede mange orkestre til Studenterforeningen.
Jeg havde kontakt til festudvalgets formand, som jeg desværre ikke husker navnet på, men mener, at det var Gorm Holstein - er der nogen, som kan hjælpe med det rigtige navn på formanden for Studenter Foreningen’s Festudvalg?
I august 1965 havde festudvalget i Studenter Foreningen besluttet at 'tyvstarte' med fejringen af Københavns 800 års Jubilæum i 1967.
Jeg bookede mange af orkestrene, som kan ses på vedhæftede billede af annoncen og omtalen.
Læg mærke til klippet fra Politiken med Svenne Hedlund fra The Hepstars, som havde Danmarks Premiere. På billedet kan man i baggrunden se min første plakat med The Clidows.
Som medhjælper kunne jeg sætte plakater op på scenens bagvæg, ligesom jeg gør ved ”Tirsdags Pigtråds” Koncerterne på Dyrehavsbakken og ved Hit House koncerterne på Frederiksberg Runddel.
I annoncen står der, at arrangørerne er 'de studerende', som kalder koncerterne 'byPHest' relateret til Poul Henningesen.
Der var 14 pigtrådsorkestre og 6 solister, som optrådte rundt omkring ved Universitetet. Det foregik lørdag og søndag den 28-29 august 1965.
Med denne fotostribe er der også et par klip om Parkdans i Enghaveparken, hvor min navnebror Holger Vistisen var konferencier.
Vi er et par stykker, som de sidste par år har forsøgt at få genstartet Parkdans i den ny renoverede Enghavepark. Vi håber, at det lykkes til næste år.
Der er flere billeder at se på denne hjemmeside www.scanart.dk under foredrag, hvor jeg viser et lille udpluk af mine billeder fra hele perioden i 60'erne.
Mvh
Holger
OBS! Mine billeder må bruges efter forudgående aftale med mig!
(24.8.20)
Book et 60'er orkester gennem Scanart Music på 21 61 23 23