Place Pigalle og Valhalla på Dyrehavsbakken 1965


Til venstre: Orkesterleder Torben på scene - nu med høvl.
Til højre: Krølle lagde bassen og greb saven



The Clidows i det nymalede Valhalla, 1965



Torben maler Freja over med sort i Valhalla, 25. juni 1965



Bent Hasebart foran sit kendte spillested Place Pigalle på Bakken



Mange af tidens bedste bands spillede på Place Pigalle, se bare annoncerne her!



Avisomtaler fra 1963 da Elga Olga solgte Place Pigalle på Dyrhavsbakken til Bent Hasebart

Holger's Foto Stribe nr. 15.

Kære Alle der følger 'Holger's Foto Stribe'.

På Dyrehavsbakken havde Bent Axel Hasebart stor succes med spillestedet Place Pigalle. Han overtog det efter Elga Olga i 1963.

Dansehallen hed Figaro, men Bent Hasebart døbte det om til Place Pigalle. Det var jo i 60'erne, hvor alt der mindede om Frankrig var godt. Tænk bare på Brigitte Bardot, Eddy Lemmy Constantin m.fl.

Place Pigalle var smagfuldt indrettet, og her spillede de største navne. I den første periode i 1964 var det Peter Belli og Les Rivals, som skiftedes med Sir Henry and his Butlers. De skiftedes til at spille hver halve time - non stop pigtråds musik fra kl. 20 til 23.30.

I 1965 var det Sir Henry and his Butlers, Melvis, Defenders, Hitmakers, Dandy Swingers og andre store navne.

I Place Pigalle havde man forsænkede lofter. Se vedhæftede annoncer og omtaler af Place Pigalle.
Valhalla kunne ikke helt måle sig med Place Pigalle's interieur, så The Clidows gik i 'tænkeboks'!

De blev enige med Frk. Jensen og Hr. Andersen om, at det var en ide at friske Valhalla op og sænke loftet. Det skulle gøres ved at male scenebaggrunden mørk og 'forsænke' loftet med plader, som lignede skyer.

Det gik så ud over Vikingerne, som måtte forlade scenen. Det blev aftalt, at The Clidows ville sørge for ændringerne. Transformationen af Valhalla til nyere tider blev bl.a. omtalt i Ekstra bladet. På de vedhæftede billeder kan man se Torben og Krølle arbejde med at skære træplader til, samt af dekorere scenen.

Det kunne være interessant at se, hvordan den tredje store Dansehal Danmark var indrettet inden den blev døbt om til Laredo. Er der nogen som har billeder fra den tid? Har I billeder, så send dem til min mail adresse: holger@scanart.dk.

Der er flere billeder at se på denne hjemmeside www.scanart.dk under foredrag, hvor jeg viser et lille udpluk af mine billeder fra hele perioden i 60'erne.

Mvh
Holger

OBS! Mine billeder må bruges efter forudgående aftale med mig!

(24.8.20)


Book et 60'er orkester gennem Scanart Music på 21 61 23 23