Roadier - The Clidows Koncert
på Ordrup Gymnasium


Finn og John bærer instrumenter og udstyr ind på Ordrup Gymnasium 1965



Orkesterleder Torben Larsen må også knogle i snestorm. Ordrup Gymnasium 1965



Fra venstre: Krølle, en ven og John er egne 'roadier'. Ordrup Gymnasium 1965



The Clidows intager scenen på Ordrup Gymnasium 1965



The Works giver koncert på Dyrehavsbakkens scene den 20. august 2019



The Works på arbejde. 4 mand og en gaffeltruck skal der til, når bandets tunge hammondorgel skal op på scenen



Josef Baumgartner ved det store hammondorglet



Backstage på Dyrehavsbakken, fra venstre ses: Mads D. Andersen, 'mig' Holger, Lacob Baumgartner, Bjarne Lisbye, Jørgen de Mylius, Krølle fra The Clidows, Keld Heick, Josef Baumgartner, Niels Mathiasen og forrest (på hug) Ulrik Bust

Holger's Foto Stribe nr. 11.

Kære Alle der følger 'Holger's Foto Stribe'.

De fleste musikere er deres egne 'roadier'. Det var The Clidows også, da de i snestorm skulle ud til Ordrup Gymnasium i vinteren 1965.

I nogle af de kommende Foto Striber bliver jeg, som ved denne, nødt til at ty til mine scrapbøger, som jeg har affotograferet fra. Denne Foto Stribe består af 4 billeder fra scrapbogen, samt et par ekstra billeder fra en af Tirsdags Pigtråds Koncerterne i 2019 på Bakken.
Billederne viser The Clidows, som er ved at bære baggear ind på Ordrup Gymnasium, hvor de skulle spille til skolebal i vinteren 1965, vistnok i februar 65. Som det kan ses af billederne, så var det nærmest snestorm.

Billederne får mig til at tænke på det store arbejde, som orkestrene gør. De fleste må selv transportere og opstille deres baggear. Det er ikke 'lutter lagkage' - det er et kæmpe arbejde, som kun er muligt på grund af kærligheden til musikken.

Stor tak til alle pigtrådsmusikerne for at holde liv i vor ungdoms musik, som Jørgen kalder 'grund-rocken' - og som den unge parkeringsvagt på Dyrehavsbakken i den første uge i september i år sagde, da vi talte om, hvor mange der holdt på Parkeringspladsen.

Hun sagde, bare vent der kommer mange, fordi der er pigtrådskoncert - det var de 2 konkurrence koncerter, som vi kaldte 'Pigtråds Talenter'. Hun sagde 'God Musik bliver ikke gammel'. Dette slogan har jeg taget til mig.

Orkestrene bruger megen tid på at øve og finde nye numre, så de holder sig selv ved lige. Men det helt store arbejde er, når de skal ud og optræde. De knokler med at få baggear med, stillet op og pillet ned.

Billederne fra Ordrup Gymnasium taler deres eget sprog. Orkestrene skal først pakke bilen med baggear. Så skal de køre til spillestedet, som nogle gange er flere timer fra, hvor de bor.

Derefter skal der stilles op og laves lydprøver. Så kommer selve koncerten, som jo er det, som det hele drejer sig om. Derefter skal der pakkes sammen og køres flere timer hjem, for så at pakke ud og bære ind i opbevaringsrummet - det kan let blive en arbejdsdag på 8-12 timer.

Her tænker jeg f.eks. på The Works, som gav koncert på Dyrehavsbakken. De havde taget deres store tunge hammondorgel med, for at vi publikummer skulle få den helt rigtige lydoplevelse af nummeret 'A Whiter Shade of Pale' - og det fik vi! Lukkede man øjnene, så troede man, at det var en afspilning med Procol Harum. Der skulle 4 mand og en gaffeltruck til at få det ned i bilen igen. Tak for den store indsats.

Jeg har vedhæftet et billede fra i sommers back stage hvor der var højt humør inden det hårde arbejde med at få pakket sammen. På billedet ses de fleste fra The Works bl.a. brødrene Jakob og Josef Baumgartner sammen med Jørgen de Mylius, som var konferencier, Keld Heick og Bjarne Lisby, som var kommet at opleve The Works. Imellem dem står Krølle (med mørke briller) fra the Clidows, som sikkert mindes det hårde arbejde med at stille op og pakke sammen ved hver koncert.

På det næste billede er Bakkens scenemester Allen Collins i gang med sin gaffeltruck for at løfte alt det tunge udstyr ned fra scenen. Det er ikke hver gang, at orkestrene er så heldige at have en gaffeltruck lige ved hånden!

Honorarerne står slet ikke mål med anstrengelserne, men sådan er forholdene for de fleste orkestre, der gør det af kærlighed til musikken, som ikke bliver gammel.

Stor tak til alle jer musikere, som stadig tager tørnen og holder liv i vor ungdoms musik. Det er i vore dage med de nye popklubber og koncerterne på Fuglsøcentret, Dyrehavsbakken og Hit House oplevelser, der kalder på minderne, og giver mulighed for at mødes med gamle venner.

Det er, som Charlotte Mørch på P5 kalder vort 'musikalske DNA' - det sidder helt inde i sjælen i os. Når vi hører musikken fra 50'er og 60'erne, så tror jeg, at vi glemmer vor alder og føler os unge igen.

God fornøjelse, og velkommen til et nyt musik år 2020, hvor det er 10. gang vi holder Tirsdags Pigtråds Koncerter på Dyrehavsbakkens Friluftsscene. Der er flere billeder at se på denne hjemmeside www.scanart.dk under foredrag, hvor jeg viser et lille udpluk af mine billeder fra hele perioden i 60erne.

Mvh
Holger

OBS! Mine billeder må bruges efter forudgående aftale med mig!

(24.8.20)


Book et 60'er orkester gennem Scanart Music på 21 61 23 23