Dengang da navnet 'pigtrådsmusik' var ukendt.


Ulla, Mette, Dorthe maler plakater



Clidows første optræden på den Runde i Rørvig, juli 1964



Indgangen til den Runde, bemærk plakaterne

Holger's Foto Stribe nr. 1.

Jeg havde en lille sommerhus avis 'Klitborg Tidende', som jeg var 'Chef Redaktør' for fra 1959 til 1962. Min bror Niels var journalist og distributør. Avisen kostede 25 øre og udkom 6 lørdage om sommeren.

Der var annoncer, som vi tjente på. Når Cirkus Arena og Skandinavisk Tivoli kom til Nykøbing/Rørvig, så var jeg forbi og fik tegnet annoncer. Vi fik også fribilletter. Det sidste var det bedste - 'stort'!

Cirkus Arna var ikke stort den gang. Det var familien Berdino Olsen, som optrådte sammen med en klovn, som boede i Danmarks nok mindste camping vogn - kun en hjulaksel.

Her kom jeg til at kende Benny Berdino, som jeg har holdt kontakt med siden. Hvis man går ind på min hjemmeside www.scanart.dk og klikker på 'Find Holger', så kommer der et billed af Benny og jeg taget for ca. 8 år siden, hvor jeg forærer ham et gammelt eksemplar af Klitborg Tidende.

Vedrørende avisen, så har vi givet alle årgangene minus de første 3 numre til Odsherreds Biblotekernes Lokalhistoriske afdeling. Det blev omtalt i en hel sides om tale i NVN for Odsherred.

Jeg har været inde i mit foto arkiv, som Gert Michels, tidl. Walkers, hjalp mig med, da han scannede en del af mine s/h negativer fra årene 1962 til 1972.
De viser mine veninder, som står i min Far's carprt ved sommerhuset og maler plakater på tapet. På væggen i baggrunden kan man ane en færdig plakat, der siger noget med 'Shake'!

Jeg vedhæfter også et billede fra den første aften med The Clidows på Den Runde i Rørvig, hvor de står på scenen. Det var en anden forsanger, der hed Ib. Næste gang var John Kjærgaard kommet til.

Et sidste billede er taget et par år senere foran indgangen til Den Runde - her kan man se den nye plakat med tegningen, som jeg i dag bruger som mit logo. Læg mærke til at der under The Clidows er trykt 'Denmark' - det var fordi jeg skulle have dem til Monaco og til Schweiz.

Monaco var en stor Europæisk Pigtråds koncert med bands fra alle landene - The Clidows repræsenterede Danmark. Jeg har stadig i min scrapbøger omtaler på fransk fra turen til Monaco.

Turen til Schweiz var på udveksling med The Sevens, som jeg havde i Danmark. Jeg mødte Sevens på et diskotek, da jeg var på studietur til Schweiz.

Man kan se mere på min hjemmeside www.scanart.dk, hvis man klikker på 'Mit Foredrag' - der er bl.a billede af Gustav Winkler og The Clidows under en pladeindspilning for Sonet i Bispebjerg Bio.

Mvh
Holger

OBS! Mine billeder må bruges efter forudgående aftale med mig!

(24.8.20)


Book et 60'er orkester gennem Scanart Music på 21 61 23 23