The Rocky Mountains

Det legendariske danske rockorkester "The Rocky Mountains" er igen på plakaten.

De eksisterede fra 1960 - 66, og var i den tid at finde på alle de kendte spillesteder såsom Skipperkroen, Nyhavn - Geels Kro - Hit House - Le Carousell - Jomfruburet m.m.fl. På Tisvildeleje Badehotel oprettede de deres eget pop-center, som i 1964 blev et mega tilløbsstykke, og en mængde gæstesolister som Lecia & Lucienne - Engelske Lorne Lesley - Otto Brandenburg - og mange andre, optrådte her. Rocky Mountains tilgang til musikken var stærkt præget af den indonesiske rockgruppe The Javalins, og de høstede megen anerkendelse herfor blandt mange andre af datidens orkestre.

Men også i Norge var der stor efterspørgsel efter dem, og de var således på hyppige tournéer dertil. Gruppen havde så travlt at de, desværre, aldrig fik inspillet nogen plader. Til gengæld spiller de stadigvæk, så man omgående føler sig tilbage til de gode gamle dage.

Besætning

Forsanger og rytmeguitarist: Ragnar Bylund. Leadguitar og Kor: Tim Egholm.
Basguitar: Kim Nielsen. Piano og Kor: Basse Bergqvist. Trommer: Søren
Sahlholt.

Repertoire

Består i hovedsagen af nogle af de bedste numre fra den gang, men også
enkelte numre fra de sene 50ere, som jo stadig blev spillet i 60erne,
er med.

Et udpluk fra repertoiret: FBI - Hound Dog - Living Doll - Hello Josephine -
Da Doo Ron Ron - Tutti Frutti - Last date - Guitar Boogie - Allright Mama -
Bluberry Hill - Rise and Fall of Flingel Bunt - Donna - Al Capone og mange flere,
og Rocky Mountains lægger stor vægt på at genskabe lyden fra de
glade 60ere.