Klaus & Servants

Klaus & Servants blev kendt i midttresserne under navnet The Servants. De spillede i mange af popklubberne i provisen - "Speak Easy", Næstved og "Club Dynamite", St. Heddinge er gode eksempler. Ofte i selskab med nogle af den tids store engelske popnavne - the Searchers, The Shadows etc.
Til de store pigtrådsarrangementer, der dengang var sidestykket til vor tids festivaler, var gruppen ofte at finde sammen med indenlandske navne som Defenders, Hitmakers og Rocking Ghosts.

Klaus & Servants er hele tiden i gang med spændende projekter og konstant indvolveret i udvikling af nye koncepter, der har til formål at underholde publikum.
Bandet har været med i Parken de sidste to år, og de er med i TVCharlie i januar kvartal 2013.

Efter stor succes med "En aften med Klaus & Servants" - Live DVD+CD fra en koncert på STARS i Vordingborg, som ovenikøbet blev vist i TV, ser det ud til, at bandet er på vej til en endnu større succes med deres helt nye TV-reklamerede album - "NON STOP - De Største Party Hits" - som i 7 uger var på TOP 40 - Danmarks Officielle Salgsliste.

Med 39 albums udgivet siden 1971 samt mere end 7000 mennesker over hele landet, der hver anden måned modtager nyhedsmail fra Klaus & Servants, er det forståeligt, at gruppen er vellidt af flere generationer.

For nylig måtte den 7. tour bus udskiftes til en 12 tons Mercedes lastbil - så nu er der friske hestekræfter og plads til det nye lysanlæg, når Klaus & Servants kører rundt i både ind- og udland.
Desuden har Klaus & Servants udviklet et unikt show, som kan tilkobles større arrangementer, i form af udvalgte solister, der imiterer stjerner som Rasmus Seebach, Laban, Elvis, Tina Turner og DJ Ötzi.

På live-fronten er Klaus & Servants' FLOOR SHOW en massiv succes - det gi'r virkelig stemning, når Klaus & Servants går rundt blandt publikum med trådløse mikrofoner og ditto instrumenter. Nærhed, humør og "duet" med publikum er noget, folk tænder på. Så når dansen skal i gang, er æggene lagt til en fantastisk aften.
Styrken ligger i velarrangerende vokalarrangementer - veloplagt og humoristisk serveret på professionelt musikudstyr af højeste kvalitet.

Besætning
Lead Singer Guitar og Sang: Klaus Strand-Holm
Keyboard og Sang: Ricky Kjørup Jensen
Bas og Sang: Hans dos Santos Madsen
Trommer og Sang: Thomas Just Jacobsen

Repertoire
Det er bl.a. de store hits fra Elvis, Cliff,
The Beatles, The Rolling Stones og The Shadows,
der danner repertoiret. Således er "Jailhouse
Rock", "Move It", "She loves You", "It's All
Over Now", "Dance On" trykket af et
utal af gange.

Links
Klaus & Servants in Concert:
http://www.youtube.com/watch?v=TZe0xLDp6hc

"Nærkontakt med publikum":
http://www.youtube.com/watch?v=bxWltB4U6dA

"Du Tror Det' Løgn!" Show:
http://www.youtube.com/watch?v=Yac3LMMbTOY
http://www.youtube.com/watch?v=deR1uHIO-zA
http://www.youtube.com/watch?v=j_XdSnM5yy0

Se mere på: www.klausogservants.dk