Mogens Johansen, Jørgen de Mylius og Holger Hagelberg

Pigtråds Festival Seminaret 2019 på Tisvilde Højskole

Invitation til pressemøde
Torsdag den 3. oktober 2019 kl. 15.00 på Tisvilde Højskole

Højskolen der swinger - Programmet 2020 præsenteres 3. oktober 2019

Tisvilde Højskole's kursusprogram er på gaden. Kan ses på www.tisvildehoejskole.dk eller afhentes i trykt form på Højskolen eller i Danske Seniorers sekretariat.
Programmet præsenteres ved et pressemøde torsdag 3. oktober kl. 15.00 på Tisvilde Højskole.

Tisvilde Højskole er kendt for sine musikarrangementer
På torsdag den 3. oktober 2019 kl. 15.00 præsenterer forstander Mogens Johansen sit trykte programhæfte med et bredt spektrum af tilbud til de mange kursusdeltagere, der besøger højskolen.
Musikken fylder en del og breder sig over et bredt udsnit af mange musikgenrer. Måske fordi Mogens Johansen selv er jazzmusiker.

Seminar om pigtrådsmusik
For ca. 3 år præsenterede Mogens Johansen Danmarks nok mest kendte discjockey Jørgen de Mylius for en idé med et seminar om pigtrådsmusik. Jørgen, der har sommerhus få meter fra Højskolen, henviste til impresario Holger Hagelberg, der straks tog idéen op.
Alle afholdte pigtrådsseminarer har været udsolgte, og i 2020 er det tredje år, at vi kan præsentere et særligt seminar om pigtråd.

Det nye sæsonprogram er en palet med stor alsidighed lige fra Tro og Livsfilosofi, Krop og Bevægelse, Line dance, Strikkestafetten, Syng med, Sprogundervisning, Jazz og Pigtrådsmusik, Beethoven, Visefestival, Kammermusik, Sommerjazz, Cirkus Sommerferie, efterårsferie og påske for Bedsteforældre og børnebørn. Bridge, Høstmarked, Søvn og Drømme, Jule dagture mm.
Ved Pigtrådsmusik dagene i marts kommer kendte foredragsholdere som Johnny Reimar og Jørgen de Mylius.

Tisvilde Højskole opererer med 5 lønnede ansatte og ca. 60 frivillige medarbejdere, samt mange kursusarrangører. Hvert år deltager ca. 2.500 kursister på Tisvilde Højskole, som har til huse i en fin gammel badepension fra 1912 lige overfor stationen. Yderligere oplysninger kan indhentes hos Mogens Johansen.

Vi håber, at se jer på torsdag 3 oktober kl. 15.00 på Tisvilde Højskole, Julsgårdsvej 1, 3220 Tisvildeleje.

Mange hilsener fra
Forstander Mogens Johansen

Telefon: 48707636 kl. 10-14 mandag til torsdag.

email: mogens@tisvildehoejskole.dk www.tisvildehoejskole.dk Følg os også på facebook:




Book et 60'er orkester gennem Scanart Music på 21 61 23 23